Skip to content

MED MATEMATIKKEN I HÆNDERNE

Velkommen! Denne side handler om, hvordan vi har gjort matematikundervisningen til elever på erhvervsskoler mere undersøgende matematik, og hvor koblingen til elevernes eget fag er central.

Se videoer, hør podcast og download lærer- og elev-ark til aktiviteterne, der bruger fysiske remedier i undervisningen. Her ’gør’ eleverne matematik med hænderne, for at lære det bedre.

OM PROJEKTET

Projektet The Curve er forløbet fra 2021 – 2024 og har fokuseret på matematikundervisning på erhvervsskolerne TECHCOLLEGE i Aalborg og Roskilde Tekniske Skole.
På TECHCOLLEGE var der fokus på matematikundervisningen, og hvordan lærerne kan bruge hinandens erfaringer på tværs af fagfelter.
På Roskilde Tekniske Skole var der fokus på, hvordan matematiklærere og værkstedslærere kan arbejde tættere sammen og give eleverne et anderledes billede af matematikken ved at arbejde med den i værkstedet.
Matematikdidaktikkere fra Professionshøjskolen Absalon og et udviklingsteam fra Idefu har været med til at gennemføre projektet.

VIDEOER

Se The Curve i aktion og hør om lærernes og elevernes oplevelser.

PODCAST

Hør mere om vores erfaringer her eller hvor du plejer at høre dine podcast: Apple – Android – Spotify

Få en generel introduktion til projektet The Curve, hvor vi i 2021-2024 har arbejdet med at få matematikundervisning på erhvervsskoler mere undersøgende og med flere hands-on-aktiviteter. Det er foregået på TECHCOLLEGE i Aalborg og Roskilde Tekniske Skole sammen med Professionshøjskolen Absalon og Idefu.

Hør hvordan matematiklærere og håndværkslærere på Roskilde Tekniske Skole har samarbejdet om at lære eleverne matematik i værkstedet.

Gæster: Matematiklærer Dorthe Worm og tømrerlærer Kim Bowman

Hør hvordan matematiklærere på TECHCOLLEGE har mødtes i matematikfaglige fællesskaber og udvekslet erfaringer, tanker og oplevelser for at udvikle deres egen undervisning.

Gæster: Lars Benkjer Petersen og Rasmus Krarup Hjortshøj

Hør om de didaktiske overvejelser bag brugen af undersøgende undervisning og fysiske remedier med en matematikdidaktikkers fra Professionshøjskolen Absalon.

Gæst: Matematikdidaktikker Karl-Otto Markussen

HVEM STÅR BAG

Projektet er gennemført af et tværfagligt team bestående af to erhvervsskoler (TECHCOLLEGE og Roskilde Tekniske Skole), matematikdidaktiske eksperter (Professionshøjskolen Absalon) og eksperter i brugen af fysiske remedier til undervisning og formidling (Idefu).

Hele projektet er blevet til virkelighed grundet en donation fra Novo Nordisk Fonden, hvilket projektets parter er meget taknemmelige for.
Hvis du har spørgsmål til projektet, kan du kontakte projektleder Mette Zaar Gregersen, meza@techcollege.dk

Back To Top